Sustainability Awards
Den 17. september satte Dansk Erhverv og EY endnu en gang fokus på de danske virksomheder, der går forrest på tværs af ESG.
Sustainability Awards
Vil du holdes opdateret på nyheder om Sustainability Awards?
Tilmeld dig nyheder
Med Sustainability Awards arbejder Dansk Erhverv og EY sammen for at hylde de virksomheder, der arbejder strategisk og innovativt med bæredygtighed. Samtidig ønsker vi at samle danske erhvervsledere, der har indflydelse på fremtidens bæredygtighed og bidrager til at nå FN’s verdensmål og de globale klimamål.
Se highlights fra Sustainability Awards 2024
Vi er stolte af, at vi med Sustainability Awards for fjerde år i træk kan hylde de fremtrædende virksomheder, der tager ansvar, gør en forskel og går forrest i den nødvendige omstilling mod en mere bæredygtig fremtid.
Sustainability Awards omfatter fire priser, som er målrettet markante, danske virksomheders arbejde for at skabe værdi i samfundet og etablere god og forbilledlig praksis på området.
I vores arbejde for at finde den rigtige vinder gennemfører vi uddybende interview med de stærkeste ansøgere. Det er på baggrund af disse interviews samt virksomhedernes arbejde inden for bæredygtighed og ansvarlighed, at den uafhængige jury træffer beslutning om, hvem der kåres som vindere af priserne Value Chain Award, Environment Award og Climate Change Award. Særprisen for Long Term Value Creation uddeles af Dansk Erhverv og EY, og den uddeles i år med fokus på diversitet og inklusion. Der kan ikke søges om denne pris.
Med Sustainability Awards sætter vi endnu en gang fokus på de virksomheder, der arbejder strategisk, innovativt og transformativt med bæredygtighed. Et område, der mere end nogensinde før er afgørende for virksomheders langsigtede værdiskabelse.
Kriterierne for Sustainability Awards
Sustainability Awards er for markante, danske virksomheder, som opfylder kriterierne for én eller flere af priserne, som uddeles. Det er desuden et krav, at virksomheden har aflagt regnskab for min. tre år samt min. aflagt bæredygtighedsrapportering én gang – som integreret rapport eller selvstændig rapport.