Med reglerne er der altså et såkaldt ”ekstra fradrag”, hvilket vil sige, at virksomheden kan fratrække et større beløb i den skattepligtige indkomst, end der rent faktisk investeres i året, uanset om omkostningerne afskrives eller straksfradrages.
Det bemærkes, at ekstrafradragene ikke påvirker skattekreditordningen, der fortsat berettiger til kredit af 100 % af R&D-omkostningerne.
Skattekreditordningen
Skattekreditordningen indebærer, at selskaber (og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskatteordningen) kan få refunderet skatteværdien af R&D-omkostninger, såfremt de kan indeholdes i årets underskud. Man veksler således et skattemæssigt underskud til kontanter.
Ordningen indebærer, at der kan udbetales skattekredit svarende til skatteværdien af R&D-omkostninger på op til 25 mio. kr. (opgøres på sambeskatningsniveau). Med den gældende selskabsskattesats på 22 % svarer det til 5,5 mio. kr.
For at kunne anvende skattekreditordningen skal følgende betingelser være opfyldt:
- Der skal være et skattemæssigt underskud i året
- Der skal være afholdt forsknings- og udviklingsudgifter
Anmodning om skattekredit sker ifbm. indsendelse af selvangivelsen. Udbetalingen sker på samme tidspunkt som overskydende skat for selskaber, dvs. november måned efter indkomstårets udløb. Er muligheden overset, er der som udgangspunkt adgang til genoptagelse.
De øgede fradragsmuligheder for R&D gælder, uanset om skattekreditordningen anvendes eller ej, og der er ingen ulempe ved at anvende skattekreditordningen til trods for, at der kun sker udbetaling med 100 % af omkostningerne fra R&D.
Hvad er R&D skattemæssigt?
Med de nye regler følger en nødvendig opdeling af R&D-udgifter, såfremt en virksomhed ønsker det øgede fradrag. Det er derfor nødvendigt at have den skatteretlige definition af R&D for øje.
Definitionen minder i nogen grad om den regnskabsmæssige definition af forskning og udvikling, men der er dog forskel, hvorfor konkret stillingtagen vil være nødvendig. Skattemæssigt defineres R&D således: