Folketinget har den 9. juni 2022 vedtaget Lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven - Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger.
Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik 10. oktober 2020 ”Aftale om en ny ret til tidlig pension”, som har kunnet opnås fra 1. januar 2022.
Af ”Aftale om en ny ret til tidlig pension” fremgår, at finansieringen hviler på to elementer; for det første en tilbagerulning af skattelettelserne indført med Forårspakke 2.0 (2009), og for det andet et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor. Det lovforslag Folketinget nu har vedtaget, har til formål at udmønte den del der vedrører samfundsbidraget.
Det vedtagne lovforslag indeholder overordnet to elementer;
- forhøjelse af selskabsskatten for nærmere definerede finansielle selskaber (Selskabsskattelovens § 17A)
- fastsættelse af et loft over fradrag for udgifter til løn og lønaccessorier (Ligningslovens § 8N).
Det vedtagne lovforslag træder i kraft den 1. januar 2023 og vil have virkning for indkomstår der påbegyndes denne dato eller senere.
Forhøjelse af selskabsskatten for nærmere definerede finansielle selskaber
Den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber er indeholdt i en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 17A. Forhøjelsen gennemføres ved, at de omfattede selskabers skattepligtige indkomst opgjort efter lovgivningens almindelige regler (dvs. statsskatteloven, ligningsloven og afskrivningsloven) multipliceres med en faktor, hvorved den skattepligtige indkomst forhøjes. Efter forhøjelsen af selskabernes skattepligtige indkomst beregnes skatten med den almindelige selskabsskattesats på 22 % - der er således ikke tale om en egentlig forhøjelse af skattesatsen, men derimod en forhøjelse af skattebasen/grundlaget.
Faktorforhøjelsen af den skattepligtige indkomst, har som konsekvens at de berørte finansielle selskabers indkomst reelt beskattes med 25,2 % i 2023 og 26 % i 2024 og senere år.
Omfattede finansielle virksomheder
De omfattede finansielle selskaber defineres som selskaber, der er undergivet Finanstilsynets tilsyn efter lov om finansiel virksomhed eller de speciallove, der gælder for særlige typer af finansielle virksomheder, og som udøves i enheder, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens almindelige regler (fuldt og begrænset).
Efter § 17A, stk. 3 omfattes således;
- Pengeinstitutter
- Realkreditinstitutter
- Investeringsforvaltningsselskaber
- Forsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber
- Fondsmæglerselskaber
- E-pengeinstitutter
- Betalingsinstitutter
- Virksomheder, der har eller skal have en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge eller til at udbyde betalingstjenester
- Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse (forvaltere af alternative investeringsfonde med registrering og alle selvforvaltende investeringsfonde er undtaget)
- Ejendomskreditselskaber
- Virksomheder omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut
- Forbrugslånsvirksomheder
- Udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark, når der udøves virksomhed svarende de til ovenfor nævnte
- Udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet, der indgår i en international sambeskatning og udøver virksomhed svarende de til ovenfor nævnte
Opgørelse af indkomsten
Den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber gennemføres som nævnt ved at selskabernes skattepligtige indkomst først opgøres efter lovgivningens almindelige regler (dvs. statsskatteloven, ligningsloven og afskrivningsloven), hvorefter den opgjorte skattepligtige indkomst multipliceres med en faktor.
Faktorforhøjelsen foretages for det finansielle selskabs samlede indkomst – dvs. for finansielle selskaber, der også udøver ikke-finansiel virksomhed, vil faktorforhøjelsen ligeledes ske for den indkomst der vedrører den ikke-finansielle virksomhed. En eventuel udskillelse i et særskilt datterselskab med henblik på at sikre, at de ikke-finansielle aktiviteter ikke pålægges den forhøjede selskabsskat, vil efter det vedtagne lovforslags bemærkninger ikke kunne anses for en disposition, der strider mod formålet med de foreslåede regler, og den vil derfor ikke kunne tilsidesættes med henvisning til den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3. Opmærksomheden henledes dog her på reglerne om CFC-beskatning.
For indkomstår påbegyndt i 2023 udgør faktoren 25,2/22, mens den for indkomstår, der påbegyndes fra og med 1. januar 2024, udgør 26/22. Den skattepligtige indkomst vil skulle forhøjes med den nævnte faktor, uanset om indkomsten før forhøjelsen er positiv eller negativ. Efter forhøjelsen af selskabernes skattepligtige indkomst beregnes skatten med den almindelige selskabsskattesats på 22%.
Den forhøjede positive eller negative indkomst for det finansielle selskab vil herefter blive anset for det finansielle selskabs skattepligtige indkomst ved anvendelsen af bestemmelserne om fremførselsberettigede underskud (selskabsskattelovens § 12), beregningen af selskabsskatten (selskabsskattelovens § 17, stk. 1) og national sambeskatning (selskabsskattelovens § 31). Det betyder bl.a. at fremført underskud først modregnes efter at indkomsten er blevet faktorforhøjet.
Hvis det finansielle selskabs indkomst opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler er negativ, vil den foreslåede faktormodel indebære, at den negative indkomst faktorforhøjes og dermed fremføres et faktorforhøjet underskud til modregning i senere indkomstår.
Sambeskattede selskaber
Hvor det finansielle selskab indgår i en sambeskatning, vil det være den faktorforhøjede indkomst for det finansielle selskab, der anses for det finansielle selskabs indkomst ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Faktorforhøjelsen er således ”begrænset” til de(t) finansielle selskab i sambeskatningskredsen.
Lempelse for dobbeltbeskatning
Reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 9 og ligningslovens § 33H giver mulighed for såkaldt bortseelse fra underskud.
Formålet med reglerne om bortseelse fra underskud er at sikre, at der i Danmark kan opgøres en positiv indkomst, der svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, således at der kan opnås lempelse for eventuel dobbeltbeskatning.
For at sikre, at der vil kunne bortses fra et tilstrækkeligt positivt beløb, der muliggør lempelse for eventuel dobbeltbeskatning, er det vedtaget, at også indkomsten i det løbende indkomstår fra hver enkelt af det finansielle selskabs danske og udenlandske kilder faktorforhøjes. Det vil således være nødvendigt at faktorforhøje det aktuelle indkomstårs indkomst fra de enkelte indkomstkilder, før det kan fastlægges, hvor stort et underskud der skal bortses fra ved indkomstopgørelsen for at kunne opnå lempelse for dobbeltbeskatningen.
Det bemærkes, at det finansielle selskabs eventuelle underskud fra tidligere indkomstår allerede vil være faktorforhøjet, hvis de er konstateret i et indkomstår, hvor selskabet var omfattet af den forhøjede selskabsskat. Der er derfor ikke grundlag for, at sådanne fremførte underskud faktorforhøjes (på ny), før størrelsen af det underskud, der skal bortses fra fastlægges.
Kun finansielt selskab en del af året?
I tilfælde, hvor et selskab kun er et finansielt selskab en del af indkomståret, skal der udarbejdes en særskilt indkomstopgørelse for denne del af indkomståret, og det vil så kun være denne del af indkomsten, der faktorforhøjes. En sådan opdeling af indkomstårets indkomst vil f.eks. kunne være relevant, hvis et selskab opnår tilladelse til at drive den finansielle virksomhed i løbet af indkomståret.
Fastsættelse af et loft over fradrag for udgifter til løn og lønaccessorier
Det andet element vedrører fastsættelse af et loft over fradrag for de allerhøjeste lønninger og lønaccessorier mhp. at modvirke en skæv lønudvikling for direktører mv. særligt i store selskaber. Loftet udgør et grundbeløb på 6.339.800 kr. (2010-niveau), svarende til ca. 7,5 mio. kr. i 2022. Grundbeløbet reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
Fradragsloftet gælder pr. person pr. indkomstår, og gælder på koncernniveau, således at det sikres, at loftet ikke kan omgås ved at ansætte samme person i flere koncernforbundne selskaber. Visse former for købe- og tegningsretter til aktier omfattes også af fradragsloftet. Selskaber har fradrag for købe- og tegningsretterne på udnyttelsestidspunktet. Det vedtagne lovforslag gælder for alle selskaber og selvstændig erhvervsdrivende.
Hvad nu?
Loven træder i kraft den 1. januar 2023 og har virkning for indkomstår, som påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.
Har du spørgsmål, behov for sparring eller brug for rådgivning på området, står vi til rådighed.
Kontakt:
- Inge Heinrichsen, tlf. 2529 3761
- Tommy Cramer, tlf. 2529 3842
- Sandra Wesselhoff, tlf. 2529 6650
- Frederik Schou, tlf. 2529 6647
