Lovgivningen har baggrund i den grønne Skattereform, som blev indgået i sommeren 2022 af en bred kreds af partier i Folketinget. Aftalen har til formål at fremme bæredygtighed og skabe en grønnere industri. Dette skal ske ved implementering af højere og mere ensartede CO2-afgifter. Desuden vil lovforslagene ændre den afgiftsstruktur, vi kender i dag.
I denne artikel vil vi danne et overblik over de nye regler og hvilken indflydelse de kommer til at have for din virksomhed.
Overordnet betyder de nye lovforslag, at der vil komme en markant højere CO2-afgift og et fald i energiafgiftsniveauet. Desuden indføres en ny emissionsafgift for kvoteomfattede virksomheder.
Brødtekst:
Hovedeffekterne af reformen er følgende:
- Energi til rumvarme/fjernvarme
- Afgiftsniveauet på naturgas anvendt til rumvarme påvirkes ikke væsentligt af reformen – niveauet forventes at stige med inflationen fra 2025 og frem.
- Dog hæves afgifterne på olie og kul ekstraordinært fra 2025
- Energi til proces i virksomhederne
- Afgiftsniveauet på fossile brændsler (naturgas, kul og olie) hæves gradvist fra 1. januar 2025 frem mod 2030, hvorefter afgifterne vil forøges med inflation
- Visse industrier rammes væsentligt allerede fra 1. januar 2025
Systemteknisk vil energiafgiften for brændsler anvendt til fremstilling af rumvarme blive reduceret, sådan at den samlede afgiftsbelastning er uændret for naturgas, højere for olie og kul og lavere for biogent affald. Samme omlægning foreslås for benzin og diesel.
CO2-afgift
Den eksisterende CO2-afgift på fossil CO2 fortsætter, men forhøjes væsentligt.
Momsregistrerede virksomheder, som ikke er CO2-kvoteomfattet, kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt en del af CO2-afgiften, når anvendelsen af varerne og varmen er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i energiafgiftslovene. Dette medfører, at der sker en gradvis indfasning af CO2-afgiften for den CO2, som er knyttet til virksomhedens procesforbrug.
Energiafgifter
Ændringerne i afgiftsstrukturen medfører et generelt fald i energiafgifterne på brændsler. Dette skal dog ses i lyset af den markant højere CO2-afgift, som bliver indført fra 2025.
Energi til proces
Hvis der betales CO2-afgift af brændslet, der anvendes til proces, så skal der med de nye regler fremover ikke længere betales procesafgift af brændslet til proces. Der indføres dermed en væsentlig lempelse af energiafgiftsbelastningen for brændsler til proces. For øvrige brændsler vil procesafgiften fremover være på 4,5 kr. pr. GJ, som også er et fald i forhold til de nugældende regler. Der fastsættes derudover særskilte processatser for varme og varer anvendt til kvoteomfattede procesformål, jf. nedenfor om ændringsforslag i forbindelse med Folketingsbehandlingen.
Bundfradrag i CO2-afgift ophører
Reglerne om bundfradrag i CO2-afgift ophæves allerede fra 1. januar 2025. Det vil således ikke være muligt efter de nye regler at anvende bundfradrag. Dette vil medføre en væsentlig afgiftsforhøjelse for de virksomheder som i dag har et bundfradrag i CO2-afgift, da bundfradraget ikke udfases gradvist, men ophæves helt allerede 1. januar 2025.
Forhøjet afgift på biogas – Metanafgift
Med den nye lovgivning ændres metanafgiften på biogas anvendt i stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Afgiften bliver forhøjet fra 1,2 kr. pr. GJ til 4,8 kr. pr. GJ fra og med den 1. januar 2030 (2015-niveau). Der er altså tale om en afgiftsbelastning hvor grundniveauet 4 dobles.
Ikke-CO2-kvoteomfattede virksomheder
For ikke-CO2-kvoteomfattede aktører vil reformen medføre, at afgiftsstrukturen ændres, så CO2-afgiften stiger imens energiafgiften falder tilsvarende. Sådanne virksomheder vil kunne opnå delvis godtgørelse af CO2-afgift til procesformål i perioden 2025-2029. For bioolie og andre biobrændstoffer, som ikke er afgiftspligtige efter CO2-afgiftsloven, kan der dog ikke opnås godtgørelse af hele energiafgiften, da der skal afregnes en procesafgift på 4,5 kr./GJ.
De virksomheder, som er omfattet af reglerne om mineralogiskproces, vil være fritaget for energiafgift, men vil stadig skulle betale CO2-afgift. Her vil der ligeledes kunne opnås delvis godtgørelse for CO2-afgift til procesformål i perioden 2025-2029.
CO2-kvoteomfattede virksomheder
For CO2-kvoteomfattede virksomheder, bliver den fremtidige CO2-afgift-beskatning kompleks. Dette skyldes, at der både foretages reguleringer af den eksisterende CO2-afgift, jf. ovenstående afsnit om CO2-afgift. Derudover indføres en ny CO2e-emissionsafgiftslov for CO2-kvoteomfattede virksomheder.
Denne nye emissionsafgift vil blive gradvist indfaset fra 2025 – 2030. Der er ingen mulighed for at opnå godtgørelse af emissionsafgiften uanset om brændslet anvendes til rumvarme, processer eller til f.eks. elproduktion.
De CO2-kvoteomfattede virksomheder, som er omfattet af reglerne om mineralogiskproces vil være fritaget for energiafgift, men vil stadig skulle betale emissionsafgift. Som noget særligt, er der en lavere emissionsafgift på emissioner knyttet til mineralogiskproces. Derfor vil afgiftsbelastningen være lavere end for almindelige kvoteomfattede virksomheder.
Særlig godtgørelse af CO2-afgift til rumvarme og varmt vand til salg
Som noget nyt kan virksomheder, som er kvoteomfattet opnå delvis godtgørelse af den CO2-afgift, der er medgået til at producere rumvarme og varmt vand. Godtgørelsen vil i 2025 være 10 % og stige frem mod 2030 til 50 %.
Overblik over lovgivningens betydning for industrien
- Der vil ske en ændring i afgiftsstrukturen, som medfører en markant højere CO2-afgift imens energiafgifterne lempes tilsvarende.
- For ikke-CO2-kvoteomfattede virksomheder vil være mulighed for godtgørelse af CO2-afgift til procesformål i perioden 2025-2029.
- For CO2-kvoteomfattede virksomheder indføres en ny emissionsafgiftslov – og der indføres en ny registreringspligt hos Skattestyrelsen
- Emissionsafgiften indføres gradvist frem mod 2030. Det er ikke muligt at opnå godtgørelse for emissionsafgiften. Der gælder en lavere emissionsafgift for virksomheder med mineralogiskproces.
- For CO2-kvoteomfattede virksomheder vil der være mulighed for delvis godtgørelse af CO2-afgift til rumvarme og varmt vand.
Ændringer af lovforslaget i forbindelse med Folketingets behandling
Der er i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget vedtaget en række ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag. Det drejer sig om følgende:
- Særlig lempelse for virksomheder, der installerer carbon capture-anlæg (CCS)
- Tilpasning af processatser