13 jun. 2024
Landmand renser solceller på mark

Overvejelser ved etablering af solceller

Af Morten Østerkjærhus

Leder af Aarhus’ Energi- og forsyningsafdeling, Associate Partner, Assurance, EY Danmark

Dedikeret revisor og værdiskabende rådgiver med fokus på energi- og forsyningssektoren. Brænder for at skabe værdi for sine kunder.

13 jun. 2024

Etablering af solceller til nedbringelse af klimaaftrykket er højt prioriteret af ejere, forbrugere, medarbejdere og samfundet generelt.

Etablering af solceller med henblik på det overordnede mål, om gradvist at nedbringe det samlede klimaaftryk, og på sigt blive energineutrale, er et stort fokus, der eksisterer fra såvel ejere, forbrugere, medarbejdere og samfundet generelt.

Denne artikel er en opfølgning på en tidligere artikel om overvejelser omkring VE-produktion, da bæredygtighed og CO2-neutralitet er et højt prioriteret emne.

Relevante overvejelser omkring etablering af solcelleanlæg

Energineutralitet, herunder emissioner og rapportering

•     Scope 1, 2 og 3 samt metoder for opgørelse

Drivhusgasprotokollen er en international anerkendt standard for opgørelse af drivhusgasemissioner fra egne aktiviteter og på tværs af sin værdikæde. Her opdeles emissioner i tre scopes ud fra hvor emissionerne stammer fra. Det indebærer: Scope 1: Direkte emissioner fra egne aktiviteter, Scope 2: Indirekte emissioner fra produktionen af indkøbt energi, og Scope 3: Emissioner fra værdikæden, som ikke indgår i scope 1 og 2.

I relation til at rapportere på bl.a. grøn strøm, udledning af emissioner m.v. vil dette som udgangspunkt godt kunne gøres på koncernen som helhed i relation til den enkelte forsynings ambition omkring fx klimaneutralitet.

Juridiske forhold

•     Overvejelser omkring selskabsmæssig placering og etableringelskabsmæssig placering og evt. etablering og ejerskab af solcelleanlæg i eksisterende selskab med vand- og spildevandaktiviteter samt etablering og ejerskab af solcelleanlæg i nyt (energi)selskab

Det er under visse forudsætninger muligt, lovligt at etablere fx solcelleanlæg direkte i et kommunalt ejet selskab med vand- og spildevandsaktiviteter uden selskabsmæssig adskillelse.

Der er også muligheder for at placere vedvarende energianlæg andre steder i en kommunalt ejet forsyningskoncern, herunder fx i et (energi)selskab, hvilket dog som udgangspunkt bl.a. forudsætter salg af produceret el til markedspris til kommunen, andre selskaber i koncernen og til markedet

Afgifter, nettariffer m.v.

•     Elafgifter og net- og systemtariffer m.v. samt lokale nettariffer

Ud fra et afgifts- og tarifmæssigt perspektiv vil det være mest fordelagtigt, at fx et solcelleanlæg ejes, drives og placeres i samme juridiske enhed og på samme matrikel, hvor elektriciteten skal forbruges, idet der herved med sikkerhed opnås en række besparelser vedrørende betaling af tariffer til TSO’en, og det lokale netselskab. På den anden side vil der være omkostninger i form af tariffer og abonnementsbetaling for produktionsanlægget til det lokale netselskab.

En række fordele kunne bl.a. være

Som skitseret ovenfor kan der være en række umiddelbare positive elementer ved muligheden i at investere i VE-anlæg, herunder bl.a. bidrag til den grønne omstilling og evt. ønske om energineutralitet og mere budgetsikkerhed i et marked, hvor der fra tid til anden opstår volatile priser samt mulig besparelse på el ved nettoafregning.

Sådan kan vi hjælpe

Vi kan sikre en god og effektiv pakkeløsning, hvor alle relevante områder for jer afdækkes, fra beregning på business cases til rapportering på fx scope 1 i klimaregnskabet og en kortfattet afrapportering, der styrker beslutningsgrundlaget i forhold den rette løsning.

Gennem dialog med jer, kommer EY med en samlet anbefaling af én model, og derudover forslag til stepplan og en estimeret tidsplan for at realisere den anbefalede model.

Vores team besidder en omfattende viden inden for bl.a. regnskab, klimarapportering/ESG, jura, skat, forsikring, afgifter, moms og finansiering samt strategi.

Sammendrag

Etablering af solceller fokuserer på at reducere klimaaftryk og opnå energineutralitet. Artiklen følger op på VE-produktion og bæredygtighed, og diskuterer Scope 1-3 emissioner ifølge Drivhusgasprotokollen. Juridiske aspekter af et solcelleanlægs placering i kommunale selskaber samt tarif- og afgiftsmæssige fordele ved lokal placering og ejerskab undersøges. Fordele inkluderer bl.a. bidrag til grøn omstilling, energineutralitet, prisstabilitet og elbesparelser gennem nettoafregning.

Om denne artikel

Af Morten Østerkjærhus

Leder af Aarhus’ Energi- og forsyningsafdeling, Associate Partner, Assurance, EY Danmark

Dedikeret revisor og værdiskabende rådgiver med fokus på energi- og forsyningssektoren. Brænder for at skabe værdi for sine kunder.