Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren

Ny politisk aftale sigter mod at fjerne hindringer og styrke vilkårene for CO₂-fangst i forsyningssektoren med henblik på opfyldelse af sektorens potentiale.

Der er den 7. februar 2024 indgået en ny politisk aftale med det formål at fjerne væsentlige regulatoriske barrierer og dermed styrke rammevilkårene for CO₂-fangst i forsyningssektoren. Hensigten med aftalen er at skabe klarhed om reguleringen med henblik på realisering af forsyningssektorens CO₂-fangstpotentiale. Aftalen understøtter dermed forsyningssektorens muligheder for at kunne byde ind på de to CCS-udbud, der forventes i henholdsvis 2024 og 2025, samtidig med at rammerne styrkes for, at den ønskede udrulning af CO₂-fangst i forsyningssektoren på sigt kan blive markedsbaseret.

Aftalens indhold

Af den indgåede aftale fremgår følgende punkter:

• CO₂-fangstaktiviteten kan fremover organiseres i enten særskilte CO₂-fangstselskaber eller som en del af den eksisterende kraftvarme-, varmeproduktions- eller elproduktionsvirksomhed. Er der tale om kommunal CO₂-fangst, skal aktiviteten lægges i et selskab med begrænset ansvar.
  
  
• Det kræves, at CO₂-fangst selskabsmæssigt er adskilt fra fjernvarmenettet med henblik på at beskytte varmeforbrugerne mod, at omkostningerne for CO₂-fangsten overvæltes på forbrugerne i tilfælde af en eventuel konkurs relateret til CO₂-fangsten.
  
  
• Der skal laves særskilte regnskaber for varmeproduktionen og øvrige aktiviteter, herunder CO₂-fangst i de situationer hvor CO₂-fangsten er placeret i samme selskab som (kraft)varmeproduktionen. Omkostninger relateret til CO₂-fangsten må ikke overvæltes på varmeforbrugerne, og det er hensigten, at Forsyningstilsynet bliver ansvarlig for tilsyn med, at dette ikke sker.
  
  
• Varme fra CO₂-fangstanlæg i forsyningssektoren vil være overskudsvarme, og de hermed forbundne indtægter vil blive reguleret på lige fod med overskudsvarme fra industrielle CO₂-fangstanlæg.
  
  
• Sparede omkostninger til CO₂-kvoter og -afgifter vil efter etablering af et CO₂-fangstanlæg fortsat kunne opkræves over varmetaksten med henblik på at finansiere CO₂-fangst og -lagring. Desuden vil overskydende gratiskvoter som følge af CO₂-fangsten endvidere kunne overføres til fangstvirksomheden.
  
  
• Kommunerne vil på egne anlæg, uanset størrelsen, kunne bære en risiko i form af dels indskud af egenkapital og dels garanti for lån i CO₂-fangstanlægget. Samtidig med dette vil kommunerne i lighed med tidligere forsat kunne stille garanti for støttebod i forbindelse med udbud af CCS-puljer. Endelig vil kommunerne få mulighed for at indskyde egenkapital og stille garanti for investeringer i forskellige installationer med nær tilknytning til CO₂-fangsaktiviteten.
  
  
• Det vil være et krav, at kommuner alene må bære risici, som kommunalbestyrelsen eksplicit har påtaget sig, og det vil alene være kommunalbestyrelsen, der kan træffe beslutning om at påtage sig en risiko – der vil således blive indført et delegationsforbud.
• Med henblik på at ligestille kommunale anlæg med private/industrisektoren og derved skabe en ny finansieringskilde til CO₂-fangst og -lagring får kommuner og kommunale anlæg hjemmel til salg af klimakreditter og salg af CO₂ til anvendelse.
  
  
• Der vil blive stillet krav om, at et CO₂-fangstanlæg indrettes således, at det vil kunne afkobles såfremt elforsyningssikkerheden bliver udfordret.
  
  
• Kommuner får hjemmel til, at de kan eje helt lokale rørledninger og installationer i nær tilknytning til disse rørledninger til midlertidig lagring af CO₂ under forudsætning af, at der alene vil være tale om et begrænset omfang og herunder, at disse lokale rør ligger i umiddelbar forbindelse med fangstanlægget. Dette tiltag implementeres for at forhindre, at projekter ikke bliver gennemført alene af den årsag, at en tredjepart ikke ønsker at etablere en kortere lokal rør-strækning.