Igen i år skal Danmarks bedste vækstskaber findes!
Vi har skudt gang i en ny sæson af EY Entrepreneur Of The Year
Tiden er kommet til at vi skal finde danmarksmesteren i vækst samt hylde hele landets bedste vækstskabere. Vi skal fejre og anerkende de vedholdende og passionerede entrepreneurer, som trofast holder hjulene i gang i med- og modgang og tør forfølge succesen.
Er du med, når vi hylder de entrepreneurer, der med ideer, ildhu og ambition sætter farve på erhvervslivets lærred?
Sidste år blev Autorola kåret som EY Entrepreneur Of The Year i region Fyn. Nu begiver vi os på jagt efter årets vinder. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en spektakulær begivenhed, hvor vi endnu engang vil fejre Danmarks dygtigste virksomheder og entrepreneurer, netværke med inspirerende personer og opdatere os på de nyeste trends inden for vækst, innovation og entrepreneurskab.
Program - regionskåring Fyn |
|
Kl. 15.30 | Ankomst og netværk |
Kl. 16.00 | Velkomst v/ Michael Damsgaard, Assistant Director, Business Development, EY |
Startup-pitch Mød fremtidens nye spændende vækstvirksomheder. Hør deres historier og bliv inspireret af deres mod, vedholdenhed og ikke mindst høje engagement, når de pitcher deres forretningsideer og koncepter. |
|
Kl. 17.00 | Pause |
Fireside chat med tidligere vindere Morten Andersen, CEO, Bioomix og vinder af Startup-konkurrencen i EY Entrepreneur Of the Year 2023 i region Fyn, samt Peter Grøftehauge, CEO, Autorola A/S, vinder af hovedkonkurrencen i EY Entrepreneur Of The Year 2023 i region Fyn. Hør hvad prisen har betydet for dem og virksomhederne. |
|
Overrækkelse af Inspirationsprisen Overrækkelse af EY Entrepreneur Of The Year – Inspirationsprisen i samarbejde med Erhverv Plus. |
|
Europa hvad nu? Ukraine, ny kommission, ny amerikansk præsident Oplev et medrivende foredrag med Lykke Friis, et velkendt medieansigt og anerkendt ekspert i europæisk politik, der leverer skarpe analyser og stiller kritiske spørgsmål om kontinentets politiske landskab. Hendes dybdegående kendskab til emnet sikrer et aktuelt og veludført oplæg, der udfordrer og udvider publikums forståelse af Europas komplekse dynamikker. Den 5. november er samtidig datoen for USA’s præsidentvalg, og Lykke Friis vil derfor inddrage sine perspektiver på de implikationer USA's præsidentvalg vil have for Europas fremtid. |
|
Kl. 19.00 | Tapas, netværk og kåring af vinder i region Fyn |
Kl. 20.30 | Tak for i aften |
Pris
Alle nominerede virksomheder og personligt inviterede gæster kan deltage gratis i kåringen. Vær opmærksom på at alle deltagere skal tilmeldes individuelt.
For øvrige gæster er prisen 750 kr.
Parkering
Der er mulighed for at parkere ved Mercedes.
Øvrig information
Der er et begrænset antal pladser, hvorfor regionskåringen er forbeholdt nominerede virksomheder og personligt inviterede af EY eller en af vores samarbejdspartnere. I tilfælde af overtegning forbeholder vi os ret til at fordele pladserne.
I løbet af regionskåringen tager vi billeder og optager video, som vil blive offentliggjort umiddelbart efter kåringen. Materialet kan blive brugt til markedsføring på hjemmesider, i nyhedsbreve og på LinkedIn.
Optræder du på et offentliggjort billede, og ønsker du det fjernet, kan du henvende dig til Anette Vraa-Jensen, og billedet vil blive fjernet.