Som vi ser det
Vejledningen anfører, at hvis virksomheden alene har associerede virksomheder, skal benævnelsen "kapitalinteresser" anvendes. Erhvervsstyrelsen anerkender, at dette kan være uhensigtsmæssigt, men finder ikke, at en anden fortolkning kan rummes inden for direktivet.
Det betyder, at alene i de tilfælde, hvor virksomheden har både kapitalinteresser og associerede virksomheder, er det efter vejledningen tilladt at benævne de to kategorier efter deres indhold.
EY finder ikke dette hensigtsmæssigt. Problemstillingen udstilles ovenikøbet af selve vejledningen, hvor det fremgår, at Erhvervsstyrelsen – for overskuelighedens skyld (!) – er nødt til at anvende betegnelsen "kapitalinteresser" for kapitalinteresser, hvorover virksomheden ikke har betydelig indflydelse og betegnelsen "associerede virksomheder" for kapitalinteresser, hvorover virksomheden har betydelig indflydelse.
Såvel ÅRL som vejledningen sondrer mellem henholdsvis kapitalinteresser og associerede virksomheder som to særskilte kategorier. Det ses bl.a. ved, at ÅRL's definition af henholdsvis kapitalinteresse og associeret virksomhed ikke er ens. Lovbemærkningerne til lovforslag L 99 af 14. november 2018 anfører bl.a. "Der er imidlertid sådanne forskelle i definitionen af »kapitalinteresser« og »associerede virksomheder«, at de ikke kan anses for en samlet gruppe." Hertil kommer forskelle i målings- og oplysningskrav, som heller ikke er ens for de to kategorier.
I praksis betyder det, at hvis en virksomhed alene har investeringer i associerede virksomheder og nu fremover skal benævne dem kapitalinteresser, kan regnskabsbruger ikke uden at grave sig videre ned i årsregnskabet finde ud af, om der i realiteten er tale om associerede virksomheder, hvori virksomheden har betydelig indflydelse.
Vi stiller derfor spørgsmålstegn ved, om der her er taget tilstrækkeligt hensyn til regnskabsbrugernes interesser. Efter vores opfattelse er det mest forståelige for regnskabsbrugerne at betragte kapitalinteresser og associerede virksomheder som to kategorier og lade dette komme til udtryk i balance og resultatopgørelse ved forsat at tillade anvendelsen af begreberne kapitalinteresser henholdsvis associerede virksomheder i alle tilfælde.
Efter vores opfattelse er det både mere retvisende – og i regnskabsbrugernes interesse – altid at benævne associerede virksomheder som associerede virksomheder. Muligheden i ÅRL's § 23 for at benævne poster efter deres reelle indhold synes efter vores opfattelse at kunne rumme dette.
Uanset det uhensigtsmæssige i, at virksomhederne efter vejledningen ikke må benævne associerede virksomheder som sådanne i tilfælde, hvor den alene har associerede virksomheder (og dermed ikke samtidig har øvrige kapitalinteresser) må vi dog samtidig notere os, at Erhvervsstyrelsen i vejledningen konkret har forholdt sig til problemstillingen og konkluderet, at det ikke er muligt.