Pengestrømsopgørelsen – fokusområder

Det er således ikke tilstrækkeligt, at den konsoliderede pengestrømsopgørelse kun er tilgængelig for fx ledelsen, revisor eller ved anmodning til koncernen for eventuelle øvrige regnskabsbrugere.

Værdipapirer

Pengestrømme fra investeringer i værdipapirer skal som udgangspunkt klassificeres som pengestrømme fra investeringsaktivitet. IAS 7 er dog ikke entydig med hensyn til klassifikation af visse pengestrømme fra investeringer og giver flere valgmuligheder. Udbytteindtægter og modtagne renteindtægter, fx fra børsnoterede aktier eller obligationer, kan således vælges klassificeret enten som driftsaktivitet eller investeringsaktivitet. Ved klassifikationen af ovenstående pengestrømme er det derfor vigtigt, at der i anvendt regnskabspraksis specifikt redegøres for, hvordan virksomheden har klassificeret ovenstående pengestrømme, hvor der er valgmulighed.

Øvrige posteringer fra værdipapirer omfatter fx:

• Realiserede og urealiserede gevinster og tab
• Udbetalinger til køb eller indbetalinger fra salg af værdipapirer.

Realiserede gevinster og tab der løbende indregnes i resultatopgørelsen, vil i pengestrømsopgørelsen indgå i salgsværdien af værdipapirerne for året. Det skal derfor sikres, at realiserede gevinster og tab ikke indgår som en del af pengestrømme fra driftsaktivitet i pengestrømsopgørelsen.

Urealiserede gevinster og tab der løbende indregnes i resultatopgørelsen, er en regnskabsmæssig regulering uden likviditetsmæssig effekt. Det skal derfor sikres, at urealiserede gevinster og tab tilbageføres i pengestrømsopgørelsen, så de ikke indgår som en del af pengestrømme fra driftsaktivitet.

Værdipapirer, der opfylder definitionen på likvider, skal klassificeres som likvider. Betingelserne for klassifikation som likvider i pengestrømsopgørelsen er, at posterne:

• er til fri disposition
• uden hindring kan omsættes til likvider
• kun har ubetydelig risiko for værdiændring
• reelt har en funktion som likviditet ved at indgå i virksomhedens løbende likviditetsstyring
• er likvide investeringer, der har en restløbetid på tre måneder eller mindre ved anskaffelsen.

Eksempel på værdipapir der opfylder betingelserne for likvider

”En børsnoteret obligation med en restløbetid på tre måneder ved anskaffelse anses for likvid, hvormed betingelserne for klassifikation som likvider er opfyldt.

Særligt ved klassifikation af kortfristede obligationer under likvider skal risikoen for værdiændringer overvejes – også selv om restløbetiden er under tre måneder. Normalt vil denne risiko vurderes ubetydelig, men visse obligationers kreditrisiko kan medføre, at disse ikke kan præsenteres som likvider.”

Kapitalandele og aktier kan aldrig indgå som likvider i relation til pengestrømsopgørelsen, dels fordi disse ikke har en udløbstid, og dels fordi de altid vil være behæftet med risiko for ikke-ubetydelige værdiændringer.

Opfylder værdipapiret ikke definitionen på likvider, skal summen af udbetalinger til køb og summen af indbetalinger fra salg af værdipapirer præsenteres som en del af virksomhedens investeringsaktivitet, medmindre virksomhedens primære aktivitet består i køb og salg af værdipapirer, hvorved pengestrømmene skal indgå i driftsaktiviteten.

For at opfylde lovens generelle krav om bruttopræsentation, skal ind- og udbetalingerne som udgangspunkt præsenteres på særskilte linjer i pengestrømsopgørelsen. I enkelte tilfælde er det tilladt at præsentere pengestrømme fra udvalgte drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter som nettobeløb. Det er primært relevant for banker og andre finansielle institutioner.

Ikke-likvide transaktioner

Præsentation i pengestrømsopgørelsen efter IAS 7 kræver, at der er tale om transaktioner med likviditetseffekt. Transaktioner uden likviditetseffekt skal udeholdes af pengestrømsopgørelsen. Som eksempler på transaktioner uden likviditetseffekt kan nævnes:

• Køb af aktiver, der er fuldt finansierede, fx indgåelse af finansielle leasingaftaler, eller leasingaftaler, der indregnes i balancen for virksomheder, der anvender IFRS 16 Leases som fortolkningsgrundlag.
• Køb af virksomhed ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter.
• Gældskonverteringer/gældseftergivelser, der har karakter af transaktioner med kapitalejere, fx i form af koncerntilskud.

Særligt leasingaftaler eller køb af fuldt finansierede aktiver skal have særligt fokus, da det som udgangspunkt kræver, at man ikke direkte anvender årets tilgange på materielle anlægsaktiver fra anlægsnoten eller gældsforpligtelserne direkte fra balancen ved opgørelse af årets pengestrømme.

Leasingaftaler, der indregnes i balancen, medfører, at virksomheden foretager en investering og får et aktiv i balancen samt optager et lån (nutidsværdien af leasingydelsen). Dette medfører ingen pengestrøm og skal derfor ikke vises i pengestrømsopgørelsen. Først når leasingydelsen betales, vil leasingtransaktionen blive medtaget i pengestrømsopgørelsen under finansieringsaktivitet.