Industri D A/S
Illustrative IFRS-rapporteringsmodeller m.v.
EY's danske illustrative IFRS-årsrapportmodel og illustrative IFRS-delårsrapportmodel for Industri D A/S, der er en fiktiv børsnoteret produktionsvirksomhed, viser, hvordan en IFRS-årsrapport og IFRS-delårsrapport kan præsenteres.
Modellerne indeholder alene én af flere mulige illustrationer af anvendelsen af bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder samt tillægskravene i henholdsvis IFRS-bekendtgørelsen og delårsrapportbekendtgørelsen og kan således ikke anses for dækkende for alle virksomheder og alle regnskabsmæssige forhold, men er baseret på de konkrete forhold, der er forudsat ved udarbejdelsen.
Modellerne opfylder alle IFRS-standarder som godkendt af EU samt yderligere krav i årsregnskabsloven. Modellerne er baseret på en virksomhed, som har kalenderårsregnskab. IFRS-delårsrapportmodellen udgives hvert år i starten af foråret og gælder for udarbejdelse af delårsrapporter i udgivelsesåret, og IFRS-årsrapportmodellen udgives hvert år i efteråret og gælder for årsrapporter i udgivelsesåret.
EY offentliggør tillige en international illustrativ IFRS-årsrapportmodel for den fiktive virksomhed Good Group, samt flere andre internationale illustrative IFRS-årsrapportmodeller, herunder for forskellige brancher samt ved førstegangsaflæggelse efter IFRS-standarderne. Herudover offentliggøres også en illustrativ IFRS-delårsrapportmodel. EY offentliggør desuden forskellige tjeklister – bl.a. en elektronisk IFRS Disclosure Checklist.
Illustrativ IFRS-årsrapport 2024 for Industri D (pdf, 5 MB)
Illustrativ IFRS-delårsrapport 2024 for Industri D (pdf, 6 MB)