The better the question
Hvordan kan man rejse kapital til vækst uden at afgive kontrol?
En international virksomhed bliver skabt
Better Collective driver affiliate marketing inden for online spil og sportsbetting. Virksomheden ejer en række medieplatforme med spiltips, analyser og indhold, der er med til at uddanne brugerne om online spil. Når Better Collective sender nye kunder til en spiludbyder via links integreret på deres platforme, får virksomheden en engangsbetaling eller en andel af den omsætning, som kunderne genererer. Forretningsmodellen er kendt af de fleste fra bookning af fx hotel eller fly.
Better Collective har i dag mere end 400 medarbejdere og har kontorer i ni lande. På få år er virksomheden vækstet fra 26,3 mio. EUR i omsætning (2017) til en aktuel markedsværdi på ca. 5,825 mia. SEK.
Bag virksomheden står Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen, og deres historie er nok noget af det tætteste, som man kommer drengedrømmen, der bliver til virkelighed.
Den spæde start
Jesper og Christian er venner i gymnasiet, og de deler interessen for online spil og sportsbetting. Sabbatåret tilbringes i Berlin, hvor de to venner på hobbybasis etablerer en hjemmeside med tips til online spil og betting. Tilbage i København starter Jesper og Christian på hver deres videregående uddannelse, mens de driver hjemmesiden videre og tager iværksætterkurser om aftenen. Hjemmesiden vokser med tiden, de to venner stifter selskab, og da de på et tidspunkt allierer sig med folk med viden om at promovere og få synlighed på Google, begynder tingene for alvor at tage fart.
De næste år er præget af geografisk ekspansion på et marked, der er i rivende udvikling. Mens mange af konkurrenterne har fokus på online casino, koncentrerer Better Collective sig om sportsbetting og køber aktiviteter op - relativt små virksomheder, men spændende aktiviteter, der er værdiskabende for virksomheden.
2015 er et skelsættende år for Better Collective. Der sættes en strategiproces i gang, der munder ud i en ambitiøs målsætning om at bringe virksomheden i en position, hvor den vil kunne børsnoteres. På rådgiversiden skiftes det lokale revisionsfirma ud med et kompetent team fra EY, der udfordrer og er med til at løfte processer og rapportering til et nyt niveau.
The better the answer
Strategien er at kunne blive børsnoteret
Notering er vejen til vækstkapital
Målsætningen om børsnotering bliver yderligere aktualiseret i 2017, hvor Jesper og Christian kan se, at der er behov for yderligere finansiering udefra for at foretage større opkøb. De vil gerne bevare kontrollen over virksomheden, og så er børsnotering reelt den eneste mulighed for at rejse kapital.
Af flere årsager falder valget på Nasdaq i Stockholm. Betting er en mere moden branche i Sverige, og med en konkurrent, der allerede er børsnoteret på den svenske hovedbørs, er vejen banet blandt investorerne.
”Hånden på hjertet var vi lidt skræmte over processen, før vi gik i gang. Vi frygtede, at det ville blive en ordentlig omgang. Men processen kørte overraskende godt – og der blev leveret et rigtig godt stykke arbejde fra hele EY-teamet,” reflekterer Jesper.
Kulminationen på syv måneders forberedelse
Da klokken lyder på Nasdaq den 8. juni 2018, kan handlen med værdipapirer gå i gang. Forud for dette er der gået ca. 7 måneder med forberedelser og med at sikre orden i penalhuset. Processen frem til børsintroduktionen forløber gnidningsfrit, ikke mindst takket være Flemming Pedersen, der er ny CFO i virksomheden. Flemming har lang erfaring med kapitalrejsning og børsnoterede virksomheder og supporteres på rådgiversiden af et hårdtarbejdende team fra EY, som alle kender virksomheden godt og som nærmest flytter ind i forløbet. Der er et tæt samarbejde med fokus på at komme i mål med tingene.
The better the world works
Børsnoteringen baner vej for nye opkøb
Efter børsnoteringen fortsætter Better Collective opkøbsstrategien
Det er nok lidt en gammel drøm at blive børsnoteret. Så er man en succes.
Efter børsnoteringen fortsætter virksomheden sin opkøbsstrategi. Den 28. februar 2020 køber Better Collective esportsplatformene HLTV.org og dust2.dk, der er blandt de mest populære Counter-Strike:Global Offensive-platforme. Det skal vise sig at blive perfekt timing at styrke de dele af forretningen, der ikke vedrører traditionel sportsbetting. Kort tid efter sætter COVID-19 nemlig mange af de store sportsbegivenheder, heriblandt OL og EM i fodbold, på en ufrivillig pause.