Behandling af indefrosne feriemidler i regnskabet

Satsen på 3,1 % for den seneste periode er netop blevet offentliggjort i maj 2024 i bekendtgørelse nr. 531 af 16. maj 2024. Satsen for perioden 1. juni 2024 til 31. maj 2025 fastsættes først i foråret 2025 (senest 31. maj 2025).

For årsregnskaber, som afsluttes inden offentliggørelse af satsen for den seneste periode, må der anvendes en skønsmæssigt ansat indekseringssats for den sidste del af regnskabsåret, ligesom der formentlig vil være behov for en justering af det foretagne regnskabsmæssige skøn, når indekseringen for perioden bliver offentliggjort.

En sådan justering af en tidligere foretaget indeksering, som betragtes som en ændring af et regnskabsmæssigt skøn, skal indregnes i årsregnskabet i det år, hvor ændringen finder sted, og indregningen skal ske i den samme regnskabspost, som tidligere blev anvendt. Kun hvis der er tale om en væsentlig fejl ved den tidligere indeksering, vil en efterfølgende justering heraf blive foretaget med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft.

Hvis virksomheden foretager en frivillig indbetaling af feriemidler, vil indekseringen af de frivillige indbetalinger blive opkrævet særskilt (i juli måned), hvorfor afregningen af indekseringen ikke sker samtidig med den frivillige indbetaling.

Præsentation som lang- eller kortfristet gæld

Hvis virksomheden beholder feriemidlerne i eget regi, har den en ubetinget ret til at udskyde betalingen af de indefrosne feriemidler til fonden, når der bortses fra de medarbejdere, der i perioden opnår folkepensionsalderen. For sidstnævnte vil fonden årligt (i juli måned) opkræve de pågældende feriemidler, hvorefter fonden forestår udbetaling til medarbejderen og tilbageholdelse af skat. Så længe virksomheden ønsker at beholde forpligtelsen, skal dette årligt bekræftes over for fonden.

At virksomheden har en ubetinget ret til at udskyde betalingen i mere end 12 måneder betyder, at de indefrosne midler vil være en langfristet gældsforpligtelse, bortset fra den del af gælden, der forfalder til betaling inden for de kommende 12 måneder.

Virksomheden kan til enhver tid ændre beslutningen om at beholde feriemidlerne i eget regi og frivilligt indbetale en del af eller hele sin indefrysningsforpligtelse til fonden. Hvis en sådan frivillig indbetaling af en langfristet indefrysningsforpligtelse først sker efter balancedagen, ændres klassifikationen i balancen som langfristet gæld ikke. Heller ikke selvom den frivillige indbetaling sker inden tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Det skyldes, at det er forfaldstidspunktet, der er afgørende for klassifikationen, og at en førtidig indfrielse efter balancedagen betragtes som en ikke-regulerende begivenhed, som ikke skal indregnes, men alene oplyses som en efterfølgende begivenhed, hvis det er væsentligt for regnskabet. Heller ikke det forhold, at ledelsen på balancetidspunktet har en hensigt om at foretage en førtidig indfrielse af gælden, har nogen betydning for klassifikationen, da forfaldstidspunktet som nævnt er det afgørende.

Ønsker du mere indsigt?

Hvis du ønsker mere indsigt i den regnskabsmæssige behandling af de indefrosne feriemidler og feriepengeforpligtelser i øvrigt, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i afsnit 32.3 Kortfristede medarbejderforpligtelser.