I lovudkastet, der blev førstebehandlet 23. februar 2024, er der foruden den omfattende implementering af bæredygtighedsrapportering og CSRD foreslået en række småændringer til kravene i ledelsesberetningen under årsregnskabsloven.
Denne nyhed har ikke fokus på ændringer vedrørende bæredygtighedsrapporteringen, men udelukkende småændringer til loven. Læs mere om bæredygtighedsrapportens implementering.
De foreslåede ændringer til kravene i ledelsesberetningen omfatter:
- Erhvervsdrivende fonde skal medtage redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, når fonden er omfattet af § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde (ny § 77 c).
- Kravet om at medtage en beskrivelse af videnressourcer ophæves (nuværende § 99, stk. 1, nr. 6).
- Kravet om at medtage en beskrivelse af virksomhedens eksterne miljøpåvirkning ophæves sammen med den tilhørende undtagelse (nuværende § 99, stk. 1, nr. 7 og § 99, stk. 3).
- Krav til at store virksomheder skal medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer implementeres.
- Præcisering af kravene til oplysning af ledelseserhverv og redegørelse for politikker om mangfoldighed.
Lovforslaget forventes, i henhold til den nuværende tidsplan, endeligt vedtaget den 25. april 2024
Ændringerne er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit.
Erhvervsdrivende fondes redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen
Den nye § 77 c er foreslået formuleret således:
”Fonde, som i henhold til § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, skal medtage de oplysninger, der er nævnt i § 99 b i ledelsesberetningen.”
Det betyder, at for regnskabsår, der begynder 1. juni 2024 eller senere, skal erhvervsdrivende fonde, som er omfattet af kravene § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde, medtage en redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i ledelsesberetningen. Kravene til redegørelsen fremgår af den nuværende § 99 b, som er nærmere beskrevet i Indsigt i årsregnskabslovens afsnit 6.4.
Kravene i § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde omfatter de erhvervsdrivende fondes forpligtelse til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn – som i væsentligt omfang svarer til dem, der kendes fra selskabsloven for kapitalselskaber.
De omfattede fonde er børsnoterede erhvervsdrivende fonde (regnskabsklasse D) og erhvervsdrivende fonde i regnskabsklasse C (stor).
Er den erhvervsdrivende fond en modervirksomhed, som enten selv udarbejder koncernregnskab eller lader en underliggende dattervirksomhed udarbejde koncernregnskab, skal vurderingen af, om fonden er omfattet af § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde, ske på baggrund af størrelsesgrænser opgjort på koncernniveau.
Det betyder, at alle moderfonde, som er forpligtet til at opstille måltal og politikker efter § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde, samtidig bliver forpligtet til at rapportere herom efter årsregnskabsloven, uanset moderfondens egen størrelse.
Tilsvarende for kapitalselskaber vil erhvervsdrivende fonde, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kunne undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer. Grænsen på 50 beskæftigede skal tilsvarende opgøres på virksomhedsniveau og ikke koncernniveau. Undlader den erhvervsdrivende fond dermed at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, er fonden således heller ikke forpligtet til at rapportere herom i ledelsesberetningen.
Oplysningskravene omfatter aldrig koncernen som helhed.
Regnskabsklasse: Alle erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af kravene i § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde, uanset regnskabsklasse.
Ikrafttrædelse: Regnskabsår der begynder den 1. juni 2024 eller senere.
Ophævelse af krav til beskrivelse af videnressourcer og virksomhedens eksterne miljøpåvirkning
Fra ikrafttrædelsestidspunktet, som anført nedenfor, er det ikke længere krævet, at virksomheder i regnskabsklasse C og D skal beskrive virksomhedens videnressourcer eller dens eksterne miljøpåvirkning. De nuværende krav til beskrivelserne, er nærmere beskrevet i Indsigt i årsregnskabslovens afsnit 5.5.
Ændringen skal ses i sammenhæng med de nye krav om bæredygtighedsrapportering og oplysninger om immaterielle nøgleressourcer, hvor sidstnævnte er beskrevet yderligere i efterfølgende afsnit.
Regnskabsklasse: C og D
Ikrafttrædelse: Regnskabsår der starter 1. januar 2024 eller senere.
Oplysninger om immaterielle nøgleressourcer implementeres
Den nye § 99, stk. 2 er foreslået formuleret således:
”Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer og redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden.”
Immaterielle nøgleressourcer er foreslået defineret således i lovens bilag C.
”Ressourcer uden fysisk substans, som virksomhedens forretningsmodel i afgørende grad afhænger af, og som er en kilde til virksomhedens værdiskabelse.”
Den nye § 99, stk. 2, har baggrund i bæredygtighedsdirektivet, som indsætter et nyt krav i regnskabsdirektivet, hvoraf følger, at store virksomheder skal medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer.
I henhold til lovbemærkningerne kan visse oplysninger om immaterielle ressourcer knytte sig til bæredygtighedsspørgsmål, hvorfor de skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen. Det kan fx være bæredygtighedsoplysninger, der er relevante for sociale spørgsmål om medarbejderes færdigheder, erfaring, kompetencer, loyalitet over for virksomheden og motivation til at forbedre processer, varer og tjenesteydelser.
Oplysningerne kan også vurderes som værende oplysninger om immaterielle nøgleressourcer. På samme måde kan bæredygtighedsoplysninger om ledelsesmæssige spørgsmål – fx oplysninger om virksomhedens relation og forbindelser til dens interessenter – herunder kunder og leverandører – også vurderes som relevante i forbindelse med oplysninger om immaterielle ressourcer.
Der har ikke tidligere været krav om beskrivelse af immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen, sådan som den nye § 99, stk. 2 lægger op til.
I praksis har oplysninger om immaterielle ressourcer, der ikke kan indregnes i balancen, ikke været udbredt. Et eksempel, hvor oplysning efter den nye bestemmelse er relevant, kan fx være en medicinalvirksomhed, hvor medarbejdernes viden er en afgørende ressource for virksomhedens udviklingsprojekter. Ressourcen opfylder ikke kriterierne for indregning i balancen. Dermed bliver værdien heraf ikke afspejlet i balancen.
Et andet eksempel kan være en virksomhed, hvis omdømme er en afgørende faktor for dens omsætning, og hvor omdømmet afhænger af kundernes personlige relation til de enkelte medarbejdere. Her vil virksomhedens immaterielle nøgleressourcer være medarbejderens loyalitet til virksomheden og derved relationen til kunden. Oplysningerne om de immaterielle nøgleressourcer skal have en relation til virksomhedens kerneforretning, forstået som virksomhedens løbende aktiviteter.
Det er på den baggrund vurderet hensigtsmæssigt at supplere kravene om indregning af immaterielle ressourcer med krav til oplysning om immaterielle nøgleressourcer. Herved opnår fx investorer en bedre indsigt i, hvad forskellen mellem virksomhedens regnskabsmæssige værdi og dens dagsværdi bl.a. består af.
I henhold til lovbemærkningerne skal virksomheden inkludere oplysninger om immaterielle nøgleressourcer i bæredygtighedsrapporteringen. Der findes ikke nogen undtagelse i loven vedrørende dattervirksomheder, hvor modervirksomheden inkluderer oplysningerne i sin årsrapport.
Det betyder, at dattervirksomheder, der i sig selv opfylder størrelsesbetingelserne for store virksomheder og som henviser til modervirksomhedens bæredygtighedsrapportering, stadig er omfattet af kravet om at medtage en beskrivelse af de immaterielle nøgleressourcer i dattervirksomhedens egen ledelsesberetning.
Hvor det er relevant, bør der desuden henvises til krav i bæredygtighedsrapporteringen.
I forbindelse med væsentlighedsvurderingen for beskrivelsen af de immaterielle nøgleressourcer skal der i henhold til lovbemærkningerne tages højde for, hvorvidt forretningsmodellen i afgørende grad afhænger af den pågældende immaterielle nøgleressource, og om ressourcen skaber værdi for virksomheden.
Ved denne artikels publicering har EY en særskilt publikation under udarbejdelse. Publikationen går mere i dybden med bæredygtighedsrapportering og de kommende nye krav, herunder oplysninger om immaterielle nøgleressourcer.
Publikationen har til formål at klæde danske virksomheder bedre på til bæredygtighedsrapportering. Den primære målgruppe for publikationen er virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven. Fokus er på virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og på mindre virksomheder, som frivilligt vælger at implementere krav til bæredygtighedsrapportering. Publikationen bliver tilgængelig på vores side om Årsregnskabsloven.
Regnskabsklasse: C (stor) og D
Ikrafttrædelse: Store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte skal implementere reglerne for regnskabsår, der starter 1. januar 2024 eller senere. Øvrige store virksomheder målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor) bliver omfattet af reglerne for regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere.
Præcisering af kravene til ledelseserhverv og redegørelse for politikker om mangfoldighed
Oplysningskrav om ledelseserhverv
De nuværende krav til oplysningerne er nærmere beskrevet i Indsigt i årsregnskabslovens afsnit 5.7.
Ændringen præciserer, at årsregnskabslovens bestemmelser i § 107 for aktieselskaber tillige omfatter partnerselskaber. Det betyder, at partnerselskabers egne 100 %-ejede datterselskaber er undtaget, når der i ledelsesberetningen skal oplyses om de ledelseserhverv, som partnerselskabets ledelsesmedlemmer beklæder i andre erhvervsdrivende virksomheder.
Redegørelse for politikker om mangfoldighed
De nuværende krav til redegørelsen er nærmere beskrevet i Indsigt i årsregnskabslovens afsnit 6.8.
Ændringerne i lovforslaget vedrørende redegørelsen for politikker om mangfoldighed, implementerer dele af bæredygtighedsdirektivet.
Den foreslåede ændring fjerner fleksibiliteten i forhold til, hvilke mangfoldighedsaspekter virksomheden vælger at oplyse for i § 107 d redegørelsen. Politikker for ledelsens kønssammensætning er dermed altid obligatoriske i virksomhedens redegørelse om mangfoldighedspolitik. Derudover bliver handicap tilføjet oplistningen af eksempler på øvrige mangfoldighedsaspekter.
Redegørelsen for mangfoldighedspolitikker skal herefter altid inddrage en redegørelse for virksomhedens politikker om kønsdiversitet i ledelsen og gennemførelsen heraf.
Hvis virksomhedens redegørelse for kønsmæssig sammensætning af ledelsen efter § 99 b samtidig opfylder kravene til redegørelse for mangfoldighed efter § 107 d, kan virksomheden henvise hertil.
Det er også muligt at give en samlet redegørelse efter §§ 99 b og 107 d, så længe kravene i begge bestemmelser efterleves. De opsatte mål for mangfoldighedspolitikken og målene, som fremgår af redegørelsen for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, jf. § 99 b, må ikke være modstridende. De skal kunne indfries samtidig og være konsistente.
Den nye bestemmelse i § 107, stk. 5 betyder, at virksomheder, der er omfattet af bæredygtighedsrapportering efter § 99 a, kan undlade at medtage oplysninger om mangfoldighed, hvis oplysningerne fremgår af virksomhedens bæredygtighedsrapportering, og der henvises hertil fra redegørelsen for virksomhedsledelse.
Regnskabsklasse
Oplysninger om ledelseserhverv – regnskabsklasse D.
Redegørelse for mangfoldighed – børsnoterede virksomheder, der størrelsesmæssigt overstiger grænserne for regnskabsklasse C (stor) og statslige aktieselskaber, uanset størrelse.
Ikrafttrædelse
Ændringer til oplysning om ledelseserhverv træder i kraft med virkning for regnskabsår der begynder den 1. juni 2024 eller senere.
Ændringer til redegørelse for politikker om mangfoldighed træder i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.
