Generativ kunstig intelligens bør være et øverste punkt på dagsordenen for ethvert bestyrelsesmøde.
Virksomhedsledere i Danmark og det øvrige Norden prioriterer i mindre grad end deres kolleger på globalt plan at investere i AI, viser ny rapport. Det er problematisk, for generativ kunstig intelligens er kommet for at blive og vil ændre vores samfund. Det bør være et øverste punkt på dagsordenen for ethvert bestyrelsesmøde.
Er der noget mere enerverende end en hveps, der bliver ved med at sætte sig på din kop, mens du drikker morgenkaffen på terrassen? Selv om du flere gange har viftet den væk, kommer den hele tiden tilbage med samme irriterende hensigter, men bare endnu mere aggressivt.
Det samme er tilfældet med kunstig intelligens (AI), der – uanset om man billiger det eller ej – er kommet for at blive og konstant gør opmærksom på sin tilstedeværelse. Man kan godt vifte tanken bort eller lukke øjnene for fænomenet for en stund, men alt tyder på, at denne nye teknologi vil ændre vores samfund og ikke mindst måden, vi driver forretning på.
Derfor bør det mane til eftertanke, hvad en ny undersøgelse af blandt andet danske og øvrige nordiske toplederes forhold til kunstig intelligens viser: Nemlig, at kun hver tredje af de nordiske virksomhedsledere aktivt prioriterer at investere i kunstig intelligens.
Ifølge EY’s globale rapport CEO Outlook 2023 med deltagelse af 1200 topledere verden over ligger danske, norske, svenske og finske direktører således hele ti procentpoint lavere end gennemsnittet på globalt plan, som er på 43 procent. Og i Norden er det kun 53 procent af de administrerende direktører, der regner med, at de arbejdsopgaver, som bliver overtaget af AI, vil blive opvejet af de nye stillinger og karrieremuligheder, som teknologien samtidig vil skabe. På verdensplan er det derimod 66 procent af virksomhedslederne, som har denne fortrøstningsfulde tilgang.
Der er med andre ord tale om en noget tøvende omfavnelse af generativ kunstig intelligens fra de nordiske direktørers side. Den nye teknologi er ellers i stand til meget – databehandling, hidtil uset dybderesearch, skrivning af romantekst eller MBA-opgaver, kreering af billeder og lyd, samt meget andet – alt sammen ud fra nogle få instruktioner. Hastigheden, hvormed for eksempel ChatGPT nåede udbredelse i verden, burde tale for sig selv: Blot fem dage efter, at teknologien blev offentligt tilgængelig, var der en million brugere, hvilket gjorde den til den hurtigst voksende online-platform i historien. Vi står nu på tærsklen til en yderligere eksplosion i den ny teknologis kunnen, og i stedet for at bryde hovedet med, hvad kunstig intelligens egentlig er for en størrelse, bør virksomhedsledere med det samme sætte gang i overvejelser om, hvordan man gearer sig til fremtiden med vores allesammens nye følgesvend.
I enhver bestyrelse bør brugen af kunstig intelligens derfor være et højt prioriteret diskussionsemne i den kommende tid. Spørgsmålet hører ikke blot til på IT-chefens bord, for det er allerede allemandseje. Og der er – som altid i starten af noget nyt – tale om stor begejstring, måske også moralske, etiske og juridiske stridigheder, og i hvert fald stor kompleksitet. Derfor har alle virksomheder brug for en strategi for hele organisationen og ikke kun inden for IT-direktørens domæne. Det er ovenikøbet nødvendigt at lægge planer i en fart, for der går ikke år, snarere måneder, før de muligheder, kunstig intelligens giver med hensyn til forretningsudvikling, vil vise sig i fuldt flor.
Planerne skal gerne give svar på, hvordan man vil bruge generativ kunstig intelligens til at udfordre ens eksisterende forretningsmodel. Teknologien kan behandle enorme datamængder og vil være i stand til at give ny viden om egen forretning og muligheder. Snart vil enhver medarbejder kunne ”tale” med den kunstige intelligens om alle indsigter og al information, der er tilgængelig inden for virksomheden. Men det er vigtigt at få denne viden samlet ind og behandlet på et overordnet plan i virksomheden, så man kan overveje, hvordan effektiviteten kan optimeres – og hvordan man kan differentiere sig endnu bedre i markedet.
Samtidig er det vigtigt at have en strategi for, hvordan man afbøder de risici for ubehagelige sideeffekter, der også er indbygget i introduktionen af brugen af kunstig intelligens. Det handler for eksempel om, at man sideløbende skal opkvalificere sine medarbejdere og indføre retningslinjer for brugen – for ikke at tale om hele tiden at kigge ud i fremtiden og forsøge at forudse mulige negative konsekvenser. Brugt rigtigt vil kunstig intelligens blive et værktøj, som gør enhver medarbejder i stand til at udrette mere – og dét på et højere plan, fordi det frigør kreativ energi. Men det kommer også til at påvirke centrale dele af vores hverdag, herunder vores privatliv.
Ifølge CEO Outlook-undersøgelsen ligger det faktisk de nordiske topledere på sinde at tænke over de etiske konsekvenser af kunstig intelligens. 54 procent mener, at disse aspekter skal overvejes i højere grad, og samme procentdel mener i øvrigt, at vi er nødt til at tage flere forholdsregler mod dem, som kunne misbruge teknologien til alt fra cyberangreb til deep fakes og misinformation. Sagen er bare, at det på globalt plan ifølge samme undersøgelse er to tredjedele af virksomhedslederne, der betegner disse overvejelser som en vigtig prioritet for dem.
Med andre ord ser det ud til, at der reflekteres mere over kunstig intelligens – og dens muligheder og faldgruber – i virksomheder i det øvrige Europa og på globalt plan end i Danmark og resten af Norden. Det er et gab, der er unødvendigt, og som risikerer at efterlade de nordiske virksomheder på perronen med mindre konkurrencekraft, mens AI-toget buldrer derudad på verdensplan. Lad os derfor få kunstig intelligens ind i bestyrelseslokalerne og på de øverste direktionsgange – og dét gerne som punkt nummer ét på dagsordenen.
Artiklen blev bragt første gang i Børsen den 30. oktober 2023.
